fbpx
Shopbox Blog

Hvorfor er det vigtigt at sælge gavekort?

By december 3, 2020 december 28th, 2020 No Comments
5 tips til salg af gavekort

Vi nærmer os jul, hvor mange ønsker sig gavekort, og det betyder, at du som butiksejer har gode muligheder for at skubbe gang i salget af gavekort.

Under COVID-19 pandemien har mange kunder holdt sig fra at shoppe i de fysiske butikker og det har for de fleste kunne ses på bundlinjen. Men det skal der rettes op på og det er der gode råd for! En måde hvorpå du som virksomhed kan hjælpe dig selv, er ved at booste salget af gavekort, så der kommer penge i kassen nu og her. Ved at sælge gavekort får du automatisk skabt mere trafik i din butik og det giver dig mulighed for at skabe mersalg. Flere undersøgelser peger nemlig på, at folk har tendens til at bruge flere penge udover gavekortets beløb, da gavekortet oftest blot opfattes som en god rabat. Når kunderne har et gavekort til din butik er de også 2,5 gange mere tilbøjelige til at købe varerne til den fulde pris.

Så hvorfor ikke komme i gang med det samme? Vi giver dig her 5 gode tips til at øge dit gavekort salg.


5 tips til salg af gavekort

 

Sælg dine gavekort med rabatter

En god metode til at booste salget af dine gavekort kan være at sælge dem med en bestemt rabat. Giv fx 15% rabat på dine gavekort, således vil dine kunder være mere tilbøjelige til at købe dem.

Bed om støtte fra dine trofaste kunder

Grundet COVID-19 situationen har de fleste butiksejere haft et hårdt 2020 og det ses tydeligt på salget. Det kan hjælpe at være åben og ærlig omkring denne problematik overfor dine kunder. Bed dem om deres støtte og fortæl at de kan være med til hjælpe dig og din forretning ved at købe et gavekort hos dig.

Undgå besvær og gør det nemt for kunden at købe et gavekort

Jo nemmere det er at købe et gavekort hos dig, desto flere gavekort vil du sælge. Giv dine kunder flere muligheder for at købe gavekort hvad end det er fysisk i butikken, online eller via mail. Hvis du i forvejen er kunde i Shopbox, har du mulighed for at tilkøbe en gavekortsfunktion, således at du kan udstede gavekort direkte på printeren i butikken eller sende det digitalt på mail eller sms.

Reklamer for dit gavekort salg

Vær ikke bleg for at reklamere for dit salg af gavekort. Sørg for at dine kunder ved hvor og hvordan de køber gavekortet, og inkluder det eventuelt i dit nyhedsbrev.

Afhold konkurrencer

Kør konkurrencer i butikken eller på sociale medier og udlod gavekort til din butik. På den måde skaber du større opmærksomhed og interesse i dine gavekort og ikke mindst i din butik.

 

 

/ Shopbox.dk

Leave a Reply